Er livet imod dig – KONSTANT?

Er livet imod dig – KONSTANT?

Du kommer for sent til bussen. Du kan ikke finde en parkeringsplads. Du vælter kaffekoppen. Du slår dig på skabslågen. Du skændes med folk omkring dig. Du er ked af det, føler dig mindreværd og oplever at livet er imod dig. Lyder det som noget du kan genkende?

Så læs videre og bliv klogere på dig selv – og få samtidig mine 3 bedste fif til at få det bedre.

Svigtet af livet

Jeg tror, at vi alle sammen kan genkende denne tilstand. Tilstanden hvor man føler sig som et offer. Jeg har selv brugt flere år af mit liv på at være i den tilstand – og det er virkelig ikke et fedt sted at være.

Du føler at livet er uretfærdigt, og alting er imod dig. Ingenting lykkes. Du føler mindreværd og tvivler på om du er god nok.

Du kæmper. Du kæmper virkelig hårdt. Men uanset hvor meget du prøver så lykkes du aldrig. Det er aldrig godt nok, og du føler dig utilstrækkelig. Du føler dig svigtet. Svigtet af dem, du holder af. Svigtet af livet. Du føler dig ensom alene og ensom. Du føler dig udenfor.

Du føler at alting er din skyld. Det er din skyld, hvis noget går galt. Og hvis folk omkring dig siger noget negativt, så føler du, at det er dig, der er noget galt med.

Det værste er næsten, at det er så forbandet svært at komme ud af tilstanden. Det er som om, at det bare klistrer til kroppen.

Men det kan lade sig gøre!

Du behøver ikke at leve dit liv som et offer. Uanset hvad du har oplevet, og uanset hvordan du har det, så er det muligt at træde ud af offerrollen.

For det første skal du vide noget meget vigtigt. Og det er, at der ikke er noget galt med dig. Der er ikke noget galt med dig, når du bliver et offer. Det er dit liv, der er noget galt med.

Hvis du lever et liv i ubalance, så kommer krop og sind i ubalance. Når du ikke er i balance, bliver du meget nemt et offer. Når du træder ind i offertilstanden, er det udelukkende et udtryk for at dit liv er i ubalance. Ubalancen opstår når der er noget, der ikke fungerer. Det kan være, at du har arbejdet for meget, sovet for lidt, givet for meget af dig selv, fået for lidt frisk luft eller passet for dårligt på dig selv. Det kan også være, du har oplevet noget, du ikke har fået bearbejdet. Sorg, svigt, sygdom, stress, depression eller andet, som har været voldsomt for kroppen, og som du ikke har fået bearbejdet.

Når du føler dig som et offer, har du brug for kærlighed, varme, omsorg, blødhed, accept, rummelighed og forståelse. Du har brug for at blive set, hørt og anerkendt.

Ofte går du sikkert og venter på, at dine medmennesker skal give dig den kærlighed og anerkendelse du længes efter, men sagen er, at du er den eneste, der kan opfylde dine egne behov – og give dig dét, du har brug for.

Når du føler dig som et offer, har du brug for ekstra meget omsorg, kærlighed og anerkendelse.
Men DU er den eneste, som kan anerkende dig selv!

Mine 3 bedste fif dig, som har lyst til at træde ud af offertilstanden

  1. Stop op. Træk vejret dybt. Bliv ved med at trække vejret roligt, indtil du kan mærke, at du slapper af og føler ro.
  2. Mærk efter i din krop. Mærk hvordan du har det i krop og sind. Skriv meget gerne det hele ned i din dagbog.
  3. Spørg dig selv, hvad du har brug for. Og giv dig selv lige det, du har brug for. Meget gerne krydret med en masse omsorg, ros, anerkendelse og kærlighed. Du har brug for det. Og du har fortjent det, bare fordi du er dig.

Kærlige hilsner
Sarah