10 fif til mere glæde i hverdagen

 

10 fif til mere glæde

Synes du at hverdagen er lidt for grå? Går det hele op i madpakker, arbejde og skrigende børn? Så stop op. Giv dig selv en pause og gør det, der gør dig glad. Også selv om du ikke har tid. Også selv om arbejdet og nullermændene skriger til dig. De kan vente. Det kan du ikke.

Har du lyst til at få mere glæde i dit liv?

Så læs med og bliv inspireret af mine 10 bedste fif til mere glæde.

  1. Sig nej til det, du ikke har lyst til – også selv om du skuffer andre. Når du siger nej til andre, siger du samtidig ja til dig selv. Så sig nej med god samvittighed, og nyd den ekstra tid, det giver dig, når du tør at sige nej.
  2. Mærk efter i din krop og stol på det, dine følelser fortæller dig. Dine følelser er din sandhed, og dine følelser fortæller altid det, der er rigtigt for dig. Andre behøver ikke at være enige, og du behøver ikke at retfærdiggøre dine følelser overfor andre. Dine følelser skal kun give mening for dig.
  3. Sørg for at få frisk luft hver dag. Gå en tur i naturen, meget gerne i skoven eller ved havet. Træk vejret dybt mens du går, og nyd den friske luft, der fylder din krop op med ny energi.
  4. Tænk positive tanker om dig selv. Hver dag og hele tiden. Find meget gerne et mantra, som du gentager 100 gange hver dag (f.eks. ”Jeg er glæde”).
  5. Ros og anerkend dig selv. Du er den eneste, der kan mærke, hvordan du gerne vil have anerkendelse, og hvornår du har brug for anerkendelse. lad være med at vente på, at andre skal anerkende dig. Anerkend dig selv hver gang, du har brug for det.
  6. Vær taknemlighed. Sæt pris på det, du har. Der findes altid noget at være taknemlig over. Slut meget gerne din dag af med at finde 3 ting, du er taknemlig for og skriv dem evt. ned i en taknemlighedsdagbog.
  7. Værdsæt dig selv hver dag. Sæt pris på dig selv. Du fortjener det.
  8. Hold pauser. Det er så vigtigt for din krop og sjæl, at du holder pauser. Så hold pauser hver dag, hvor du ikke gør andet end at nyde livet. Sid på en bænk i solen, drik en kop te mens du dagdrømmer eller gå ud en aften og kig på den smukke stjernehimmel.
  9. Skriv dagbog jævnligt. Brug din dagbog som det sted, hvor du kan parkere dine oplevelser og følelser. Hyg om dig selv, mens du bruger tid på at skrive om det, der gør dig glad og det, der gør dig ked af det.
  10. Leg, dans, syng, elsk og kram dem, du holder af. Nyd livet. Hver dag. Giv slip på pligterne og vær til stede i livet.

Husk at du sagtens kan få mere glæde i dit liv. Det kræver blot, at du dagligt tager dig tid til at gøre det, der gør dig glad.

EN HELT SÆRLIG & PERSONLIG REJSE KUN FOR KVINDER

Skønne Kvinde,
Jeg vil gerne invitere dig med på ud på en helt særlig personlig rejse. En rejse der vil give dig et bedre selvværd, mere glæde, større overskud, balance, ro og kærlighed. Du vil også blive bedre til at mærke dig selv og dine følelser, og du vil finde styrken til at handle på det din krop fortæller dig.

Lyder det som noget for dig? Så kom med på mit KvindeForum, der begynder onsdag den 6. januar 2016. Vi mødes 5 eftermiddage i løbet af foråret kl. 17-21.00 på Vesterbrogade 124 B, 4. sal. Det koster 5700 kr. at være med. Læs mere og find praktiske oplysninger på sarahtornoe.dk, eller send en mail til info@sarahtornoe.dk.

Jeg håber vi ses.

Rigtig god fornøjelse, og de kærligste hilsner
Sarah