Er du et svigtet barn?

Du skal vide, at du er et værdifuldt, dejligt, enestående og elskeligt menneske. Uanset hvad du har oplevet, så skal du vide, at det ikke er dig, der er forkert. Der er ikke dig, der er noget galt med. Der er noget galt med det, du har oplevet. Det, du har været udsat for i din barndom, handler ikke om dig. Det er ikke din skyld, og det siger ikke noget om dig. Til gengæld siger det noget om dine forældre.

Det du oplevede som barn, er ikke din skyld. Men nu hvor du er blevet voksen, er det dit ansvar at håndtere det, du var udsat for som barn. Du er den eneste, der kan tage ansvar for det. Og du skal gøre det for din egen skyld. Du skal gøre det, for at give dig selv mulighed for at få det liv, du drømmer om – og som du har fortjent.

Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at få en lykkelig barndom. Men det kræver, at du ændrer din tilgang til det, du har oplevet. Det kræver, at du giver slip på alt det, der gør ondt. Du er nødt til tilgive dine forældre – og måske også dig selv. Og så skal du begynde at give dig selv al den kærlighed, du aldrig har fået, men som du altid har higet efter. Du kan ikke ændre ved fortiden, men du kan heale den sorg, du bærer rundt på, og det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Uanset om du har været barn i en misbrugsfamilie, om du er blevet svigtet følelsesmæssigt, eller om du har været udsat for fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb – så er min blog til dig. Jeg vil hjælpe dig med at få en større forståelse af dig selv, og jeg vil give dig redskaberne til at heale dit indre barn.

Jeg håber, at du har lyst til at læse med…

Hvad kendetegner et svigtet barn?

Som svigtet barn bærer du rundt på en helt særlig bagage. En bagage du fik af dine forældre, fordi de ikke formåede at give dig det, du havde brug for. Du skal vide, at dine forældre gjorde deres bedste. Det handler altså ikke om, at dine forældre ikke har elsket dig. For det gjorde de. Alle forældre elsker deres børn.

Men uanset hvor meget de gerne ville, så har dine forældre ikke formået at give dig den tryghed, kærlighed, anerkendelse og omsorg, du havde brug for. Du er ikke blevet set, hørt og anerkendt. Du er ikke blevet mødt i dine behov, og du blev ikke elsket, for det menneske, du er. Derfor bærer du helt naturligt rundt på en kæmpe sorg.

Noget af det, du sikkert oplever – og som langt de fleste svigtede børn kæmper med – er:

• Dårligt selvværd
• Selvudslettende adfærd
• Selvopofrende
• Undertrykker dig selv
• Overdrevet fokus på andre
• Tvivler på dine følelser
• Svært ved at mærke dig selv
• Vanskeligt ved at sætte grænser
• Afhængig af andres anerkendelse
• Tristhed
• Ensomhed
• Mistillid
• Behov for kontrol
• Perfektionisme

Alt det du bærer rundt på siger ikke noget om dig. Det siger noget om de svigt og overgreb, du har været udsat for. Du er ikke forkert. Det er det, du har oplevet, der er forkert. Din indre tilstand og dine udfordringer er resultatet af de svigt, du oplevede som barn.

Det du føler og oplever, er udelukkende din sunde og velfungerende krop, der reagerer på det, du har oplevet. Det er din krop, der forsøger at fortælle dig, at det du oplevet, har været ødelæggende for dig.

Hvordan er barndommen for et svigtet barn?

Børn giver helt naturligt udtryk for deres følelser og behov, og de har tillid til at verden tager imod med åbne arme. De forventer at blive mødt med kærlighed, og de har tillid til at de bliver set, hørt og anerkendt. For at kunne udvikle sig til sunde mennesker i balance, har børn brug for at få opfyldt deres behov. Det er desværre ikke det, der sker for et svigtet barn.

Som svigtet barn bliver du ikke mødt i dine behov. Du oplever ikke kærlighed og tryghed – og du bliver ikke set, hørt eller anerkendt. Du vokser op i en familie, hvor der ikke er plads til dig og det menneske, du er. Der er ikke plads til dine følelser, tanker, behov eller oplevelser.

Et svigtet barn vokser op med forældre, der selv bærer rundt på en kæmpe smerte fra deres barndom. En sorg de ikke tager ansvar for, og som de ikke har fået bearbejdet eller healet. Derfor opfører de sig selv som små børn. Uanset hvor meget de gerne vil, så formår de ikke at være tilstede for deres egne børn. De kan ikke rumme sig selv, og derfor kan de heller ikke rumme deres børn. De forholder sig ikke til deres egne følelser, og derfor kan de heller ikke forholde sig til dine.

Derfor bliver du ikke mødt med forståelse og kærlighed, når du helt naturligt sætter ord på dine følelser og dine behov. Du bliver tværtimod mødt med modstand. Dine forældre kan ikke forholde sig til dig, og derfor møder de dig med vrede, had, drama, ligegyldighed, ironi, sarkasme eller afvisning.

Når du gentagne gange bliver mødt med modstand, vil du hurtigt udvikle en opfattelse af, at det er dig, der er forkert. Du vil føle, at dine følelser, behov, tanker og oplevelser er forkerte. Sandsynligvis vil dine forældre også fortælle dig, at du er forkert. Og resultatet er ikke til at tage fejl af. Du får en altoverskyggende følelse af, at du er forkert.

Men du er ikke forkert. Det er ikke dig, der er noget galt med. Det der sker, handler ikke om dig. Det handler om at dine forældre ikke kan rumme dig. Dine forældre bærer selv på så stor en smerte, at de ikke kan forholde sig til dig. Fordi dine forældre ikke kan rumme dig, er de nødt til at manipulere dig, så du lukker ned for dig selv og dine behov. Det er deres overlevelsesstrategi.

Et svigtet barn vokser op med forældre, der fylder det hele. Alting drejer sig om dine forældre og deres behov, følelser og oplevelser. Det svigtede barn bliver tvunget til at være den voksne, der skal rumme sine forældre hele tiden. Derfor bliver dine forældres virkelighed også din virkelighed. Der er ikke plads til, at du kan være et selvstændigt individ med egne følelser og meninger.

Eftersom der kun er plads til dine forældre, vil du føle dårlig samvittighed, når du mærker dig selv. Du vil føle dårlig samvittighed over dine følelser, og du vil føle dig som et dårligt menneske, når du mærker dine egne behov. Derfor begynder du helt naturligt at undertrykke dig selv, så du til sidst ikke kan mærke dig selv. Det er din eneste mulighed for at overleve.

Resultatet er, at det svigtede barn begynder at tvivle på sig selv og sit eget værd. Dermed er grundlaget lagt for det dårlige selvværd og følelsen af mindreværd, der følger et svigtet barn resten af livet.

Det svigtede barn lever som en skygge af sig selv, der kun eksisterer for at gøre sine forældre tilfredse. Barnet er nødt til at udslette sig selv for at bevare en relation til sine forældre. Barnet har ikke noget valg, da det ikke kan overleve uden sine forældre. Dermed bliver selvudslettelse barnets overlevelsesstrategi.

Til gengæld får du en følelse af samhørighed, anerkendelse og kærlighed, som intet barn kan overleve uden. Desværre har det intet med ægte kærlighed at gøre. Dine forældre kan aldrig anerkende dig for det menneske, du er. De kan aldrig give dig den kærlighed, du har brug for.

Fordi der ikke er plads til barnet, begynder det svigtede barn i en meget tidlig alder at være optaget af at opfylde sine forældres behov. Og barnet vil efterhånden se det som en naturlighed, at det er forældrenes behov, der skal opfyldes. Barnet har aldrig oplevet andet, og ved derfor ikke, at det er helt forkert, at det er forældrenes behov, der er i centrum.

Et svigtet barn vokser op med forældre, der ikke på nogen måde formår at tage ansvar for deres eget liv. De evner heller ikke at tage ansvar for deres følelser, som derfor bliver kastet over på barnet. Et svigtet barn skal derfor bære både på egne og forældrenes følelser. For et svigtet barn vil hele livet dreje sig om forældrene, og barnet vil på alle måder føle sig ansvarlig for sine forældre – og for at opretholde den gode stemning i familien.

Et svigtet barn vil altid føle sig ansvarlig og skyldig. Det er den energi, forældrene kaster over på barnet, og det er sådan, barnet vil opleve det.

Det er voldsomt for barnet at bære ansvaret for en hel familie på sine små skuldre, men det er konsekvensen af forældrenes manglende evne til at tage ansvar.

Det er den barske virkelighed for et svigtet barn. En virkelighed der er så voldsom, at det kan føles som en umulig opgave, at skulle åbne op for det hele igen. Men det er du nødt til, hvis du gerne vil heale dig selv og dit indre barn.

I første omgang er du nødt til at se sandheden i øjnene. Du er nødt til at erkende, at dine forældre aldrig kommer til at give dig det, du har brug for. Hvis du aldrig har følt dig elsket af din mor og far, så kommer det heller ikke til at ske. Den barske sandhed er desværre, at dine forældre aldrig kommer til at give dig det, du længes efter.

 

Hvordan kommer du videre?

Den gode nyhed er, at uanset hvad du oplevede som barn – og uanset hvordan du har det i dag, så er det muligt at komme ud på den anden side og blive et helt og healet menneske. Men det kræver, at du giver slip på dine forældre og retter hele dit fokus imod dig selv.

Dine forældre kommer aldrig til at opføre sig som ansvarlige voksne, og derfor er du nødt til at være den voksne i dit liv. Du er den eneste, der kan tage ansvar for dit indre barn. Du er den eneste, der kan give dig og dit indre barn det, du har brug for. Du skal se dig selv, anerkende dig selv – og give dig selv alt den kærlighed, du har brug for. Og faktisk er du den bedste til at vide, hvad du har brug for.

Du skal du lære at være din egen forældre, så du kan give dig selv det, du har længtes efter hele dit liv.

Du er den eneste voksne i dit liv, og derfor er det din opgave, at fortælle dit indre barn det, som alle børn har krav på at høre. Fortæl dig selv det, dit indre barn længes efter at høre:

• Jeg elsker dig
• Jeg er stolt af dig
• Jeg forstår dig
• Jeg lytter til dig
• Jeg anerkender dig
• Jeg rummer dig
• Jeg er stolt af dig
• Jeg respekterer dig
• Jeg stoler på dig
• Jeg passer på dig

Fortæl det til dig selv tusindvis af gange hver dag. Sig det højt foran spejlet, eller hvisk det til dig selv, når du har en ledig stund. Læg meget gerne mærke til, hvor healende det er, at fortælle dig selv det, du har brug for at høre.

Dine følelser er ikke blevet anerkendt, og der er aldrig nogen, der har lyttet til dine oplevelser – og du higer efter at blive taget alvorligt og blive lyttet til. Da du er den eneste, der kan gøre det, er du nødt til at begynde at lytte til og anerkende dig selv. Den bedste måde at gøre det på, er at skrive dagbog. Det er healende at skrive sine oplevelser og følelser ned, fordi du helt automatisk anerkender dig selv, imens du skriver.

Du kan ikke ændre dine forældre, uanset hvor meget du kæmper eller håber. Derfor er du nødt til at acceptere dine forældre, som de mennesker, de er. Du kan heller ikke ændre ved fortiden, uanset hvor meget, du ønsker det. Til gengæld kan du give dig selv fred i sjælen ved at acceptere det, der er sket. Ikke for dine forældres skyld, men for din egen. Når du accepterer fortiden – og dine forældre – giver du dig selv den største gave. Du giver slip på lidelse, og får til gengæld følelsen af indre ro.

Accept er ikke det samme som at være enig. Du kan sagtens acceptere fortiden, uden at være enig med dine forældre i det, der skete. Accept handler udelukkende om at give slip på smerten og give sig selv indre ro.

Hvis du for alvor ønsker at give dig selv det liv, du drømmer om, er du nødt til at tilgive dine forældre. Ikke fordi de har fortjent det, men fordi du har brug for det. Du skal tilgive dine forældre udelukkende for din egen skyld. Når du tilgiver dine forældre, bliver du til gengæld belønnet med indre ro. Når du tilgiver, kan du give slip på alt den smerte, som det sårede barn har båret rundt på i alle de mange år.

Det er ikke nogen nem opgave at tilgive. Det kræver styrke, mod, energi og masser af kærlighed. Men det er den eneste vej, hvis du ønsker et liv i fred.

At tilgive er noget af det aller sværeste, der findes. Det kan føles som en umulighed at skulle tilgive de mennesker, der har såret dig så meget. Og det bliver absolut ikke nemmere, hvis dine forældre ikke selv angrer deres handlinger. Men jo sværere det er for dig at tilgive, desto vigtigere er det for dig at gøre det – og der findes ikke noget, der ikke kan tilgives. Du skal bare huske på, at du skal gøre det for din egen skyld. Hvis du bliver ved med at holde fast i smerten, så er det dig, der bliver ved med at lide. I det øjeblik du tilgiver, forsvinder smerten fra din krop og din sjæl, og du kan i stedet bruge dit liv på at føle indre fred og kærlighed.

Som svigtet barn vil du være gjort af et helt særligt stof. Du er med garanti meget empatisk, omsorgsfuld, kærlig, givende, god til at mærke energier og stemninger, ansvarsfuld, målrettet, stærk, modig og klog på mennesker. Husk at anerkende dig selv for det særlige menneske du er, og husk at rose dig selv. Hver dag og hele tiden. Du har brug for det, og dit indre barn vil takke dig for det.

Der var aldrig plads til dig som barn. Nu er det dit ansvar at skabe et liv, hvor der er masser af plads til dig – og alt det, du har brug for.

Tak fordi du læste med. Jeg ønsker dig og dit indre barn alt det bedste, og sender Jer begge to mine varmeste hilsner.

Sarah